lørdag den 12. maj 2018

Blog 1

Kontekst

Baggrund

Jeg blev uddannet som bygningsmaler i 1999 og arbejdede som svend i en del år. I den tid havde jeg en del lærlinge med mig. Men på grund af slid i skulder og nakke, måtte jeg desværre stoppe som aktiv maler. Jeg var så heldig at jeg blev ansat, først som skolepraktikinstruktør og sidenhen som underviser i EUC Nordvestsjælland. Jeg underviser 1. hovedforløbs elever og ind imellem GF2. 

Elevforudsætninger

Elevforudsætningerne er forskellige, som for eksempel:
·       Nogle har mere praktiske erfaringer, de har haft en længere uddannelsesaftale eller andre erhvervsfaglig erfaringer, mens andre lige er kommet ud af folkeskolen.
·       Nogle har svært ved at anvende elektroniske værktøjer, mens andre har let ved det.
·       Nogle har svært ved at koncentrere sig i de teoretiske undervisning på grund af psykiske lidelser eller diagnoser, mens andre har god koncentration og tålmodighed.
Dette gør at forudsætningerne med eleverne er stor, men de skal alle sammen nå de samme mål.

Kompetencemål for bygningsmalere


Malerfagets faglig fællesudvalg og nogle repræsentanter fra erhvervsskolerne i Danmark har i samarbejde lavet en drejebog. Drejebogen er lavet for at skabe konsensus omkring, indhold, undervisning, evaluering og bedømmelse i de skoleophold på de ordinære hovedforløb i bygningsmaleruddannelsen.
Ud fra læringsmål er er der tilrettelagt en case, som indeholder en større praktisk opgave, samt arbejdsbeskrivelser, behandlingskatalog og elektroniske tegneprogrammer. Udover skal de lave deres Portfolie, samt billeddokumentation.
Under forløbet skal eleverne samarbejde med en "sparringspartner", hvor de sammen skal indsamle viden om de forskellige emner og vurdere om deres valg er faglig korrekt. 

Teori

Undervisningen foregår både i teorilokale, værksted og særskilte båse. Eleverne får undervisning i farvelære, tegning og æstetik – teknikker og materialer – erhvervs og arbejdsmarkedsforhold – miljø og sikkerhed – praktikum.
Teorien gennemgås ved hjælp af PowerPoint og gennemgang af Word dokumentet.

 

Praktiske opgaver

Eleverne får tildelt en bås, som de skal afrense og derefter opbygge en bæredygtig bund. Casen som er en omfattende projekt, skal undervejs dokumenteres i form af tekst og billeder. Eleverne har også mulighed for at lave en kort film, som dokumentation.
Når eleverne opstarter casen er der en hel del de skal tage stilling til. Én af de vigtigste faktorer er, at i casen er der en fast farve som de skal forholde sig til, samt at der skal laves en farvesætning, hvor de skal anvende en bestemt farvekort-system. Dette kaldes NCS-system.

Læringsteoretisk problemstilling


Eleverne skal under hele projektet dokumentere i deres portfolie, som ligger på Elevplan.  De skal tage foto og beskrive kort, hvad de har gjort og hvordan de er kommet frem til resultatet. Det er svært at overskue deres portfolie, man kan ikke gemme de uploade filer i mapper. Det vil sige at man skal søge længe for at se om de har gemt alle de ting, som de har lavet på skoleopholdet.
Som underviser er det svært at vurdere, om eleverne har forstået opgaven korrekt og løst korrekt, da det oftest er uoverskueligt, da man ofte fokusere om de er afleveret til tiden. Derefter kan man på grund af manglende tid have svært ved at rette opgaverne og derefter give dem ordentligt feedback. Derved har jeg som underviser svært ved at observere deres læring og meget svært ved at give dem konstruktiv feedback.

Hvordan kommer det til udtryk?

Det kommer til udtryk ved at eleverne bliver frustrerede over om de har forstået teorien og om de kan anvende farvekort-system, når de skal beskrive farvesætningen. Dernæst har de svært ved at vejlede hinanden korrekt, hvis de er i tvivl, eller at de har løst opgaven forkert. Dette kan gøre at de mangler motivation for at dokumentere opgaven, eller i sidste fald udsætte tiden. Dette udløser så, de til sidst føler at de er bagud med opgaverne i casen.
På vores skole er det primært Elevplan, som både lærere og elever bruger til at aflevere dokumenter. Med denne type læringsplatform, syntes jeg at det er svært at identificere og synliggøre elevernes faglige niveau.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog 1

Kontekst Baggrund Jeg blev uddannet som bygningsmaler i 1999 og arbejdede som svend i en del år. I den tid havde jeg en del lærli...