Blog 2

Praktiske IT baserede værktøjer

PraxisOnline – dit interaktive læringsrum

For at kunne identificere og synliggøre elevernes læring vil bruge PraxisOnline som LMS. Learning Management System Med denne type læringsplatform, vil jeg kunne ligge hele undervisningsplanen for hovedforløb 1, med de læring og kompetencemål der er i bygningsmaler uddannelsen.

Med LMS vil jeg vil være i stand til at kunne planlægge hvornår de forskellige opgaver skal være tilgængelige for eleverne. Opgaverne som både er i filer som Words, Power Point, små YouTube film vil ligge i de afsnit som følger hele skoleopholdet.

Eleverne skal løbende lave deres e-portfolie. De skal beskrive hvad og hvordan de er kommet frem til resultatet, samt dokumentere med billeder, så mester og censor kan bedømme.

Jeg vil være i stand til at kunne i forløbet undersøge og følge deres e-portfolie. Jeg har mulighed for at følge deres aktivitet i upload af filer og dermed vejlede dem og hvis de har glemt at dokumentere undervejs.

I PraxisOnline er der også mulighed for at kunne give eleverne feedback i og under processen. Det vil både være i form af tilbagemelding på det afleverede dokumenter eller det endelige bedømmelse af opgaven.

Valg af læringsteori

Med inspiration fra Kolbs lærerings teori, vil jeg med fokus på reflekterende observation, kunne komme omkring processen med elevernes læring.

Med modellen kan jeg:

1.     Hvilke erfaring har eleven?  hvad oplever jeg i processen? Hvad sker der?

2.     Eftertænksomhed – Hvilke observationer får jeg? Hvilke refleksioner er der? Analysen? Hvad sker der og hvad betyder det?

3.     Begrebsdannelse – Konklusion, Vurdering? Hvilke konklusioner kan man lave?

4.     Eksperiment – Ny handling

Valg af didaktiske model

Hatties feedback model og Blooms taksonomi

For at kunne give eleverne det mest hensigtsmæssig feedback i processen, vælger jeg Hatties feedback model og Blooms taksonomi. Ved at anvende disse to modeller kan jeg give dem feedback i opstart, under og slut processen.

Hatties feedback

Med Hatties kan jeg

1.     Feed up: hvor skal jeg hen? → Feed back på opgaven, synlige læringsmål, fokus på elevens forståelse og færdigheder.

2.     Feed back: hvor er jeg i læreprocessen? → Feedback på læreprocessen, feedback på succeskriterierne for målet, løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål

3.     Feed forward: hvad er næste skridt? → Feedback på selvreguleringen, øge elevens læringsmuligheder via strategibrug, fremme selvfeedback – giver dybere forståelse.

Blooms taksonomi

Med Blooms taksonomi kan jeg se, hvilke digitale tilføjelser arbejder mine elever allerede med? og

hvilke arbejder de ikke med?

Hvad ville det betyde for arbejds- og organiseringsformer, lærer- og elevroller, hvis eleverne arbejdede med f.eks. de digitale tilføjelser i de 2 øverste kategorier?

Hvordan kan jeg være sikker på, at eleverne faktisk lærer mere? 

Med modellen kan jeg se hvor den enkelte elev er i forhold til:

1.     Huske → genkende, opliste, beskrive, identificere, genkalde, navngive, lokalisere, finde

2.     Forstå → tolke, sammenfatte, udlede, omskrive, klassificere, forklare, eksemplificere, relatere

3.     Anvende → udvælge, demonstrere, illustrere, udføre, bruge, løse opgaver, dramatisere

4.     Analysere → sammenfatte, organisere, dekonstruere, eksperimentere, finde, påvise, strukturere, stille spørgsmål ved

5.     Vurdere → efterprøve, hypotisere, eksperimentere, bedømme, teste, argumentere

6.     Skabe → designe, konstruere, planlægge, producere, opfinde, udforme, innovere, formulere, udvikle

Huske: kan eleven genkalde eller huske informationer?

Forstå: kan eleven forklare ideer og koncepter?

Anvende: kan eleven bruge informationen i nye sammenhæng?

Analysere: kan eleven skelne mellem og identificere de forskellige delelementer der udgør helheden?

Vurdere: kan eleven argumentere for et synspunkt eller beslutning?

Skabe: kan eleven sætte delelementer sammen til et nyt sammenhængende hele eller lave et fuldstændigt originalt produkt?

Evalueringsloop

Med evalueringsloop vil jeg kunne arbejde med det digitale teknologi med feedback i processen.

Jeg vil være i stand til at give eleverne den feedback de har behov for i den aktuelle tid. De enkelte loops i modellen og rækkefølgen af disse vil variere fra undervisningsforløb til undervisningsforløb.

Det modellen illustrerer er, hvordan læreren i forskellige typer af loops kan stilladsere og kvalificere elevernes læreproces.

Alle loops (på nær det sidste ’summativ evaluering’) er formative fremadrettede evalueringsloops, hvor læreren kan give den feedback, som eleverne har brug for i den aktuelle situation. Det kan fx. ske ved hjælp af opmærksomhedsskabende aktiviteter, formidlingsorienterede aktiviteter, vejledningsaktiviteter eller evalueringsaktiviteter. Disse feedbackaktiviteter defineres som undervisningsloops. Ifølge denne model kan læreren justere sit didaktiske design i forhold til de behov, der løbende opstår for formidling, vejledning eller evaluering af elevernes læringsaktiviteter. Samtidig vil disse mange evalueringsloops være med til at tvinge eleverne til at reflektere over de valg de træffer, og den læringsproces de er i.

Padlet

Jeg vil benytte Padlet når jeg skal undervise eleverne i f.eks. Stillære. Jeg vil bruge Power Point til visuelt at vise de forskellige byggestil, materialer og farvesætning man anvendte i de forskellige tidsperioder. Dernæst vil jeg stille nogle spørgsmål, som de parvis skal svare på i Padlet. Når jeg bruger padlet kan jeg følge elevernes aktivitet, samt evaluere dem i processen.

Video

YouTube video til repetition af teknikker.

Med de forskellige teknikker, eleverne skal lære på skoleopholdet, vil jeg ligge YouTube film op. De vil være tilgængelig inde på PraxisOnline. Efter teori og demonstration om teknikken, skal de enten ud på værkstedet eller i deres bås udføre opgaven. Hvis der er behov, kan de se hente filmen.

QR-koder

Jeg har tænkt på at hænge QR-koder op ved farveblandingsbordet. Der vil de kunne scanne den opgave, i den sværhedsgrad de nu vil arbejde med. Opgaven vil ligge som rød-gul-grøn som også kaldes trafiklysmodellen.

Med denne metode kan jeg ud fra hvilke udgangspunktet og princippet har eleverne?  Eleverne er forskellige – her er der fokus på elevernes forskellige faglige forudsætninger.

Faglige forudsætninger: forskelle i viden, færdigheder og kompetencer og i elevernes forståelse for at arbejde fagligt.

Stilladsering:

·       Hvad kan eleven, når læreren gennemgår noget nyt?

·       Hvad gør eleven, når de skal løse en opgave efter gennemgang af nyt stof?

·       Hvad gør eleven, når de går i stå i en opgaveløsning?

·       Hvad gør eleven, når de skal sætte sig ind i et materiale eller områder, som læreren ikke har gennemgået?

·       Hvad gør eleven, når der arbejdes med en større opgave i en gruppe?

Med disse udgangspunkter vil jeg være i stand til at kunne identificere eleverne og derved at se med de valg som eleverne vælger for at løse deres opgaver, kan evaluere eller måle deres færdigheder.

Rød: De får en farvescanner til brug for at finde farven. Ud fra den kan de så blande farven.

Gul: De får farvekort til brug for at finde farven og ncs-kode. Ud fra de to hjælpemidler kan de blande farven.

Grøn: De vælger at blande farve direkte uden hjælpemidler.

Når opgaverne er løst, kan jeg indsamle data, hvor jeg vil kunne se deres valg af opgaver og hvis farveblanding af kommende opgaver er sat op på samme måde forventer jeg at de i starten er røde og sidst i skoleopholdet vil være grønne.

På holdet er der desuden talenter. Dem forventer jeg at de i høj grad vil være i højere niveau, end resten af holdet.

Kahoot

Jeg vil kombinere min undervisning i materialelære ved at bruge Kahoot. Først skal eleverne gætte nogle forskellige byggematerialer og udfylde en skema. Efter gennemgang af de forskellige overflader og behandling, vil jeg køre en kahoot.

Jeg vælger denne metode for at få eleverne til at reflektere over de enkelte spørgsmål.