lørdag den 12. maj 2018

Blog 1

Kontekst

Baggrund

Jeg blev uddannet som bygningsmaler i 1999 og arbejdede som svend i en del år. I den tid havde jeg en del lærlinge med mig. Men på grund af slid i skulder og nakke, måtte jeg desværre stoppe som aktiv maler. Jeg var så heldig at jeg blev ansat, først som skolepraktikinstruktør og sidenhen som underviser i EUC Nordvestsjælland. Jeg underviser 1. hovedforløbs elever og ind imellem GF2. 

Elevforudsætninger

Elevforudsætningerne er forskellige, som for eksempel:
·       Nogle har mere praktiske erfaringer, de har haft en længere uddannelsesaftale eller andre erhvervsfaglig erfaringer, mens andre lige er kommet ud af folkeskolen.
·       Nogle har svært ved at anvende elektroniske værktøjer, mens andre har let ved det.
·       Nogle har svært ved at koncentrere sig i de teoretiske undervisning på grund af psykiske lidelser eller diagnoser, mens andre har god koncentration og tålmodighed.
Dette gør at forudsætningerne med eleverne er stor, men de skal alle sammen nå de samme mål.

Kompetencemål for bygningsmalere


Malerfagets faglig fællesudvalg og nogle repræsentanter fra erhvervsskolerne i Danmark har i samarbejde lavet en drejebog. Drejebogen er lavet for at skabe konsensus omkring, indhold, undervisning, evaluering og bedømmelse i de skoleophold på de ordinære hovedforløb i bygningsmaleruddannelsen.
Ud fra læringsmål er er der tilrettelagt en case, som indeholder en større praktisk opgave, samt arbejdsbeskrivelser, behandlingskatalog og elektroniske tegneprogrammer. Udover skal de lave deres Portfolie, samt billeddokumentation.
Under forløbet skal eleverne samarbejde med en "sparringspartner", hvor de sammen skal indsamle viden om de forskellige emner og vurdere om deres valg er faglig korrekt. 

Teori

Undervisningen foregår både i teorilokale, værksted og særskilte båse. Eleverne får undervisning i farvelære, tegning og æstetik – teknikker og materialer – erhvervs og arbejdsmarkedsforhold – miljø og sikkerhed – praktikum.
Teorien gennemgås ved hjælp af PowerPoint og gennemgang af Word dokumentet.

 

Praktiske opgaver

Eleverne får tildelt en bås, som de skal afrense og derefter opbygge en bæredygtig bund. Casen som er en omfattende projekt, skal undervejs dokumenteres i form af tekst og billeder. Eleverne har også mulighed for at lave en kort film, som dokumentation.
Når eleverne opstarter casen er der en hel del de skal tage stilling til. Én af de vigtigste faktorer er, at i casen er der en fast farve som de skal forholde sig til, samt at der skal laves en farvesætning, hvor de skal anvende en bestemt farvekort-system. Dette kaldes NCS-system.

Læringsteoretisk problemstilling


Eleverne skal under hele projektet dokumentere i deres portfolie, som ligger på Elevplan.  De skal tage foto og beskrive kort, hvad de har gjort og hvordan de er kommet frem til resultatet. Det er svært at overskue deres portfolie, man kan ikke gemme de uploade filer i mapper. Det vil sige at man skal søge længe for at se om de har gemt alle de ting, som de har lavet på skoleopholdet.
Som underviser er det svært at vurdere, om eleverne har forstået opgaven korrekt og løst korrekt, da det oftest er uoverskueligt, da man ofte fokusere om de er afleveret til tiden. Derefter kan man på grund af manglende tid have svært ved at rette opgaverne og derefter give dem ordentligt feedback. Derved har jeg som underviser svært ved at observere deres læring og meget svært ved at give dem konstruktiv feedback.

Hvordan kommer det til udtryk?

Det kommer til udtryk ved at eleverne bliver frustrerede over om de har forstået teorien og om de kan anvende farvekort-system, når de skal beskrive farvesætningen. Dernæst har de svært ved at vejlede hinanden korrekt, hvis de er i tvivl, eller at de har løst opgaven forkert. Dette kan gøre at de mangler motivation for at dokumentere opgaven, eller i sidste fald udsætte tiden. Dette udløser så, de til sidst føler at de er bagud med opgaverne i casen.
På vores skole er det primært Elevplan, som både lærere og elever bruger til at aflevere dokumenter. Med denne type læringsplatform, syntes jeg at det er svært at identificere og synliggøre elevernes faglige niveau.


Blog 2


Praktiske IT baserede værktøjer

PraxisOnline – dit interaktive læringsrum



For at kunne identificere og synliggøre elevernes læring vil bruge PraxisOnline som LMS. Learning Management System Med denne type læringsplatform, vil jeg kunne ligge hele undervisningsplanen for hovedforløb 1, med de læring og kompetencemål der er i bygningsmaler uddannelsen.
Med LMS vil jeg vil være i stand til at kunne planlægge hvornår de forskellige opgaver skal være tilgængelige for eleverne. Opgaverne som både er i filer som Words, Power Point, små YouTube film vil ligge i de afsnit som følger hele skoleopholdet.
Eleverne skal løbende lave deres e-portfolie. De skal beskrive hvad og hvordan de er kommet frem til resultatet, samt dokumentere med billeder, så mester og censor kan bedømme.
Jeg vil være i stand til at kunne i forløbet undersøge og følge deres e-portfolie. Jeg har mulighed for at følge deres aktivitet i upload af filer og dermed vejlede dem og hvis de har glemt at dokumentere undervejs.
I PraxisOnline er der også mulighed for at kunne give eleverne feedback i og under processen. Det vil både være i form af tilbagemelding på det afleverede dokumenter eller det endelige bedømmelse af opgaven.


Valg af læringsteori

Med inspiration fra Kolbs lærerings teori, vil jeg med fokus på reflekterende observation, kunne komme omkring processen med elevernes læring.

Med modellen kan jeg:
1.     Hvilke erfaring har eleven?  hvad oplever jeg i processen? Hvad sker der?
2.     Eftertænksomhed – Hvilke observationer får jeg? Hvilke refleksioner er der? Analysen? Hvad sker der og hvad betyder det?
3.     Begrebsdannelse – Konklusion, Vurdering? Hvilke konklusioner kan man lave?
4.     Eksperiment – Ny handling

Valg af didaktiske model

Hatties feedback model og Blooms taksonomi
For at kunne give eleverne det mest hensigtsmæssig feedback i processen, vælger jeg Hatties feedback model og Blooms taksonomi. Ved at anvende disse to modeller kan jeg give dem feedback i opstart, under og slut processen.

Hatties feedback


Med Hatties kan jeg
1.     Feed up: hvor skal jeg hen? → Feed back på opgaven, synlige læringsmål, fokus på elevens forståelse og færdigheder.
2.     Feed back: hvor er jeg i læreprocessen? → Feedback på læreprocessen, feedback på succeskriterierne for målet, løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål
3.     Feed forward: hvad er næste skridt? → Feedback på selvreguleringen, øge elevens læringsmuligheder via strategibrug, fremme selvfeedback – giver dybere forståelse.

Blooms taksonomi

Med Blooms taksonomi kan jeg se, hvilke digitale tilføjelser arbejder mine elever allerede med? og
hvilke arbejder de ikke med?
Hvad ville det betyde for arbejds- og organiseringsformer, lærer- og elevroller, hvis eleverne arbejdede med f.eks. de digitale tilføjelser i de 2 øverste kategorier?
Hvordan kan jeg være sikker på, at eleverne faktisk lærer mere? 

Med modellen kan jeg se hvor den enkelte elev er i forhold til:

1.     Huske → genkende, opliste, beskrive, identificere, genkalde, navngive, lokalisere, finde
2.     Forstå → tolke, sammenfatte, udlede, omskrive, klassificere, forklare, eksemplificere, relatere
3.     Anvende → udvælge, demonstrere, illustrere, udføre, bruge, løse opgaver, dramatisere
4.     Analysere → sammenfatte, organisere, dekonstruere, eksperimentere, finde, påvise, strukturere, stille spørgsmål ved
5.     Vurdere → efterprøve, hypotisere, eksperimentere, bedømme, teste, argumentere
6.     Skabe → designe, konstruere, planlægge, producere, opfinde, udforme, innovere, formulere, udvikle
Huske: kan eleven genkalde eller huske informationer?
Forstå: kan eleven forklare ideer og koncepter?
Anvende: kan eleven bruge informationen i nye sammenhæng?
Analysere: kan eleven skelne mellem og identificere de forskellige delelementer der udgør helheden?
Vurdere: kan eleven argumentere for et synspunkt eller beslutning?
Skabe: kan eleven sætte delelementer sammen til et nyt sammenhængende hele eller lave et fuldstændigt originalt produkt?

Evalueringsloop




Med evalueringsloop vil jeg kunne arbejde med det digitale teknologi med feedback i processen.
Jeg vil være i stand til at give eleverne den feedback de har behov for i den aktuelle tid. De enkelte loops i modellen og rækkefølgen af disse vil variere fra undervisningsforløb til undervisningsforløb.
Det modellen illustrerer er, hvordan læreren i forskellige typer af loops kan stilladsere og kvalificere elevernes læreproces.
Alle loops (på nær det sidste ’summativ evaluering’) er formative fremadrettede evalueringsloops, hvor læreren kan give den feedback, som eleverne har brug for i den aktuelle situation. Det kan fx. ske ved hjælp af opmærksomhedsskabende aktiviteter, formidlingsorienterede aktiviteter, vejledningsaktiviteter eller evalueringsaktiviteter. Disse feedbackaktiviteter defineres som undervisningsloops. Ifølge denne model kan læreren justere sit didaktiske design i forhold til de behov, der løbende opstår for formidling, vejledning eller evaluering af elevernes læringsaktiviteter. Samtidig vil disse mange evalueringsloops være med til at tvinge eleverne til at reflektere over de valg de træffer, og den læringsproces de er i.



Padlet
























Jeg vil benytte Padlet når jeg skal undervise eleverne i f.eks. Stillære. Jeg vil bruge Power Point til visuelt at vise de forskellige byggestil, materialer og farvesætning man anvendte i de forskellige tidsperioder. Dernæst vil jeg stille nogle spørgsmål, som de parvis skal svare på i Padlet. Når jeg bruger padlet kan jeg følge elevernes aktivitet, samt evaluere dem i processen.

Video


YouTube video til repetition af teknikker.
Med de forskellige teknikker, eleverne skal lære på skoleopholdet, vil jeg ligge YouTube film op. De vil være tilgængelig inde på PraxisOnline. Efter teori og demonstration om teknikken, skal de enten ud på værkstedet eller i deres bås udføre opgaven. Hvis der er behov, kan de se hente filmen.


QR-koder

Jeg har tænkt på at hænge QR-koder op ved farveblandingsbordet. Der vil de kunne scanne den opgave, i den sværhedsgrad de nu vil arbejde med. Opgaven vil ligge som rød-gul-grøn som også kaldes trafiklysmodellen.
Med denne metode kan jeg ud fra hvilke udgangspunktet og princippet har eleverne?  Eleverne er forskellige – her er der fokus på elevernes forskellige faglige forudsætninger.
Faglige forudsætninger: forskelle i viden, færdigheder og kompetencer og i elevernes forståelse for at arbejde fagligt.
Stilladsering:
·       Hvad kan eleven, når læreren gennemgår noget nyt?
·       Hvad gør eleven, når de skal løse en opgave efter gennemgang af nyt stof?
·       Hvad gør eleven, når de går i stå i en opgaveløsning?
·       Hvad gør eleven, når de skal sætte sig ind i et materiale eller områder, som læreren ikke har gennemgået?
·       Hvad gør eleven, når der arbejdes med en større opgave i en gruppe?
Med disse udgangspunkter vil jeg være i stand til at kunne identificere eleverne og derved at se med de valg som eleverne vælger for at løse deres opgaver, kan evaluere eller måle deres færdigheder.

Rød: De får en farvescanner til brug for at finde farven. Ud fra den kan de så blande farven.
Gul: De får farvekort til brug for at finde farven og ncs-kode. Ud fra de to hjælpemidler kan de blande farven.
Grøn: De vælger at blande farve direkte uden hjælpemidler.
Når opgaverne er løst, kan jeg indsamle data, hvor jeg vil kunne se deres valg af opgaver og hvis farveblanding af kommende opgaver er sat op på samme måde forventer jeg at de i starten er røde og sidst i skoleopholdet vil være grønne.
På holdet er der desuden talenter. Dem forventer jeg at de i høj grad vil være i højere niveau, end resten af holdet.


Kahoot



Jeg vil kombinere min undervisning i materialelære ved at bruge Kahoot. Først skal eleverne gætte nogle forskellige byggematerialer og udfylde en skema. Efter gennemgang af de forskellige overflader og behandling, vil jeg køre en kahoot.
Jeg vælger denne metode for at få eleverne til at reflektere over de enkelte spørgsmål.


Blog 3


Problemstilling løst?

Her vil jeg forklare hvordan jeg mener at jeg har løst min problemstilling.

Løsning

Når eleverne kan bruge det interaktive læringsplatform, får de hurtigere feedback på deres afleverede dokumentation. Dernæst kan de komme videre i det næste step i deres projekt i den rigtige retning.

LMS Learning management system – hvorfor

·       Eleverne får feedback hurtigere på deres afleverede opgaver.
·       Synliggørelse af opnået/ikke opnået opgaver, samt feedback.
·       Eleverne har adgang til læringsplatformen fra forskellige deviser i form af pc-smartphones og tablets.

Evaluering

PraxisOnline

Efter gennemgang af PraxisOnline, var det nemt for eleverne at have tilgang til opgaverne. Jeg observerede flere gange, at de brugte deres mobiltelefoner til at tjekke op på opgaven, de nu var i gang med. Det var en fordel, da computerne dagligt er låst inde i teorilokalet.
Jeg syntes at når først at man fik styr på hvordan platformen virker, har det nogle egenskaber som er rigtig gode. Man kan ligge opgaverne i ”kapitler” Det er mere lækkert for både eleverne og underviser visuelt. Det er nemt at komme rundt i.

Kolbs læringsteori

Med Kolbs læringsteori, var jeg i stand til at se:

1.     Hvilke erfaring har eleven - hvad oplever jeg i processen – hvad skete der? F.eks. når jeg i plenum forklare opgaven, kunne jeg se at de elever som er talenter selvstændig kunne læse hele opgaven, før de stillede spørgsmål, hvorimod de andre stillede spørgsmål inden de havde styr på opgaven. Man kunne også se på de lidt ældre elever at de tog sig tid til at forstå opgaven, hvorimod de yngre havde mindre tålmodighed og derved kunne misforså opgaven, da de ikke havde tid til at sætte sig helt ind til opgaven. Case 1 og 2 som er meget omfattende skulle gennemgå meget grundigt for at de ikke fik op startede opgaven forkert.


2.     Eftertænksomhed – Hvilke observationer får jeg? Hvilke refleksioner er der? Analysen? Hvad sker der og hvad betyder det? Der var en del farvelære som skulle være på plads, da det var deres endelig beslutning som kunne påvirke deres valg af metode. Jeg oplevede der, at eleverne funderede længe inden deres valg. De tog sig tid til at finde den korrekte farve, de blev meget bedre til at være selvkritisk i farveblandingen.

3.     Begrebsdannelse – Konklusion, Vurdering? Hvilke konklusioner kan man lave? De fik efterhånden en aha oplevelse, da de fik ”knækket” NCS-koden. I starten havde de lidt modstand af hvorfor skal vi lære det og hvad skal vi bruge det til. Til sidst kunne de godt se fordelen ved at kende NCS-kode at de senere hen i deres karriere meget nemt kunne vejlede og se hvilke farver der er og hvordan de kan anvendes i praksis.

4.      Eksperiment – Ny handling. Da de fik styr på farveblandingsprincip blev de også mere modige i deres farvesætning. De blev i stand til at anvende NCS i mere præcise teknikker og deres beskrivelser blev mere avanceret end i begyndelse. Man kan på deres dokumentation læse hvad-hvorfor-hvordan de har anvendt farverne.

Hatties feedback

Med hensyn til feedback på deres opgaver. Da jeg aflevere opgaverne, kunne jeg følge deres proces med returnering. Jeg kunne efterhånden gennemgå og derefter give dem feedback. Når jeg så havde givet dem svar, var der nogle som kom med det samme for at spørge til min feedback. Hvorfor og hvordan.

Padlet:


Da jeg underviste dem i stillære for faget, anvendte jeg PowerPoint som billede illustration. Jeg forklarede dem hvilke byggematerialer, pigmenter og byggestil igennem hele tidsperioden. Til sidst var opgaven at de skulle besvare nogle spørgsmål på Padlet. Eleverne skulle i sammen med deres sparringspartner have 1 computer til at se PowerPoint på og 1 computer til at skrive notater på.
Efter en kort briefing gik 5 ud af 6 i fuld sving med at besvare opgaven. Den 6. var meget frustreret – kunne ikke se formålet med opgaven. Men de gik i gang alligevel og i starten turde de ikke at skrive deres svar, da de andre kunne se deres besvarelser. Efter kort tid kunne jeg se at de alle arbejdede meget seriøst og de svar hvor de manglede notater, gik de på nettet for at finde en løsning.
De syntes alle at det var en rigtig god måde at blive undervist på og de kunne godt lide at blive undervist, men også bagefter selv at kunne vise at de havde fået noget ud af undervisningen.
Jeg kunne bagefter konkludere at de elever som faldt hen i PowerPoint er dem som skal fremover skrive notater, da de ellers ikke vil få noget ud af undervisningen.

Kahoot:


Da jeg underviste dem i materialelære, viste jeg eleverne 30 små klodser som er malerfagets mest anvendte byggematerialer. De skulle skrive hvad det var for en slags materiale, om det var birk, eg, cement, tegl med mere på en seddel. Der var ingen som gættede rigtigt og de blev meget overrasket over at de havde svært ved at gætte de rigtige byggematerialer. Bagefter gennemgik jeg, hvad man skal behandle de forskelle materiale med, da det er meget vigtigt at behandle de forskellige overflader med de rigtige produkter. Eleverne skrev notater ned med de forskellige behandlinger og jeg gav dem tid til at skrive færdigt. Til sidst fik de kahoot. Dette valgt jeg for at først at se hvor meget eleverne havde lært. De havde alle de rigtige svar og da det var et socialt leg løsnede de også op, med grin. Man kunne dog hurtigt se at de er meget konkurrence præget.



Fremadrettet

Da jeg igennem hele forløbet af dette modul, har fortalt mine 2 kollegaer hvordan det har været i opstart og undervejs hvordan det har været, syntes jeg i høj grad at det er da noget alle skal bruge. Det er let tilgængelig for alle. Når man først har fået lavet et undervisningsforløb for den enkelte faggruppe, kan man kopier forløbet og redigere og tilpasse den. Man kan bruge den som opgave-bank, et sted hvor man evaluerer og som underviser selv følge op på hvornår og hvordan man giver feedback til eleverne som i høj grad ønsker feedback i hele processen. De er meget glad for at kunne se deres niveau og vide hvordan de så kommer videre derfra.


Blog 1

Kontekst Baggrund Jeg blev uddannet som bygningsmaler i 1999 og arbejdede som svend i en del år. I den tid havde jeg en del lærli...