Blog 3

Problemstilling løst?

Her vil jeg forklare hvordan jeg mener at jeg har løst min problemstilling.

Løsning

Når eleverne kan bruge det interaktive læringsplatform, får de hurtigere feedback på deres afleverede dokumentation. Dernæst kan de komme videre i det næste step i deres projekt i den rigtige retning.

LMS Learning management system – hvorfor

·       Eleverne får feedback hurtigere på deres afleverede opgaver.

·       Synliggørelse af opnået/ikke opnået opgaver, samt feedback.

·       Eleverne har adgang til læringsplatformen fra forskellige deviser i form af pc-smartphones og tablets.

Evaluering

PraxisOnline

Efter gennemgang af PraxisOnline, var det nemt for eleverne at have tilgang til opgaverne. Jeg observerede flere gange, at de brugte deres mobiltelefoner til at tjekke op på opgaven, de nu var i gang med. Det var en fordel, da computerne dagligt er låst inde i teorilokalet.

Jeg syntes at når først at man fik styr på hvordan platformen virker, har det nogle egenskaber som er rigtig gode. Man kan ligge opgaverne i ”kapitler” Det er mere lækkert for både eleverne og underviser visuelt. Det er nemt at komme rundt i.

Kolbs læringsteori

Med Kolbs læringsteori, var jeg i stand til at se:

1.     Hvilke erfaring har eleven - hvad oplever jeg i processen – hvad skete der? F.eks. når jeg i plenum forklare opgaven, kunne jeg se at de elever som er talenter selvstændig kunne læse hele opgaven, før de stillede spørgsmål, hvorimod de andre stillede spørgsmål inden de havde styr på opgaven. Man kunne også se på de lidt ældre elever at de tog sig tid til at forstå opgaven, hvorimod de yngre havde mindre tålmodighed og derved kunne misforså opgaven, da de ikke havde tid til at sætte sig helt ind til opgaven. Case 1 og 2 som er meget omfattende skulle gennemgå meget grundigt for at de ikke fik op startede opgaven forkert.

2.     Eftertænksomhed – Hvilke observationer får jeg? Hvilke refleksioner er der? Analysen? Hvad sker der og hvad betyder det? Der var en del farvelære som skulle være på plads, da det var deres endelig beslutning som kunne påvirke deres valg af metode. Jeg oplevede der, at eleverne funderede længe inden deres valg. De tog sig tid til at finde den korrekte farve, de blev meget bedre til at være selvkritisk i farveblandingen.

3.     Begrebsdannelse – Konklusion, Vurdering? Hvilke konklusioner kan man lave? De fik efterhånden en aha oplevelse, da de fik ”knækket” NCS-koden. I starten havde de lidt modstand af hvorfor skal vi lære det og hvad skal vi bruge det til. Til sidst kunne de godt se fordelen ved at kende NCS-kode at de senere hen i deres karriere meget nemt kunne vejlede og se hvilke farver der er og hvordan de kan anvendes i praksis.

4.      Eksperiment – Ny handling. Da de fik styr på farveblandingsprincip blev de også mere modige i deres farvesætning. De blev i stand til at anvende NCS i mere præcise teknikker og deres beskrivelser blev mere avanceret end i begyndelse. Man kan på deres dokumentation læse hvad-hvorfor-hvordan de har anvendt farverne.

Hatties feedback

Med hensyn til feedback på deres opgaver. Da jeg aflevere opgaverne, kunne jeg følge deres proces med returnering. Jeg kunne efterhånden gennemgå og derefter give dem feedback. Når jeg så havde givet dem svar, var der nogle som kom med det samme for at spørge til min feedback. Hvorfor og hvordan.

Padlet:

Da jeg underviste dem i stillære for faget, anvendte jeg PowerPoint som billede illustration. Jeg forklarede dem hvilke byggematerialer, pigmenter og byggestil igennem hele tidsperioden. Til sidst var opgaven at de skulle besvare nogle spørgsmål på Padlet. Eleverne skulle i sammen med deres sparringspartner have 1 computer til at se PowerPoint på og 1 computer til at skrive notater på.

Efter en kort briefing gik 5 ud af 6 i fuld sving med at besvare opgaven. Den 6. var meget frustreret – kunne ikke se formålet med opgaven. Men de gik i gang alligevel og i starten turde de ikke at skrive deres svar, da de andre kunne se deres besvarelser. Efter kort tid kunne jeg se at de alle arbejdede meget seriøst og de svar hvor de manglede notater, gik de på nettet for at finde en løsning.

De syntes alle at det var en rigtig god måde at blive undervist på og de kunne godt lide at blive undervist, men også bagefter selv at kunne vise at de havde fået noget ud af undervisningen.

Jeg kunne bagefter konkludere at de elever som faldt hen i PowerPoint er dem som skal fremover skrive notater, da de ellers ikke vil få noget ud af undervisningen.

Kahoot:

Da jeg underviste dem i materialelære, viste jeg eleverne 30 små klodser som er malerfagets mest anvendte byggematerialer. De skulle skrive hvad det var for en slags materiale, om det var birk, eg, cement, tegl med mere på en seddel. Der var ingen som gættede rigtigt og de blev meget overrasket over at de havde svært ved at gætte de rigtige byggematerialer. Bagefter gennemgik jeg, hvad man skal behandle de forskelle materiale med, da det er meget vigtigt at behandle de forskellige overflader med de rigtige produkter. Eleverne skrev notater ned med de forskellige behandlinger og jeg gav dem tid til at skrive færdigt. Til sidst fik de kahoot. Dette valgt jeg for at først at se hvor meget eleverne havde lært. De havde alle de rigtige svar og da det var et socialt leg løsnede de også op, med grin. Man kunne dog hurtigt se at de er meget konkurrence præget.

Fremadrettet

Da jeg igennem hele forløbet af dette modul, har fortalt mine 2 kollegaer hvordan det har været i opstart og undervejs hvordan det har været, syntes jeg i høj grad at det er da noget alle skal bruge. Det er let tilgængelig for alle. Når man først har fået lavet et undervisningsforløb for den enkelte faggruppe, kan man kopier forløbet og redigere og tilpasse den. Man kan bruge den som opgave-bank, et sted hvor man evaluerer og som underviser selv følge op på hvornår og hvordan man giver feedback til eleverne som i høj grad ønsker feedback i hele processen. De er meget glad for at kunne se deres niveau og vide hvordan de så kommer videre derfra.