onsdag den 28. februar 2018

Dagens emne:

TweetDeck




Selvstændig App, kan med fordele bruges for at følge interessante emner. Kan også bruges hvis der ønskes anonymitet.


Padlet


Padlet er mere motiverende pga. udseende. Det er lukket forum, hvor man inventere deltager. Forskellige slags skabelon i forhold til hvad formål man vil bruge det til.
I den første opgave lavede vi Backchannel, som kan være bruges i Power Point. Man kan kommentere, men kan ikke svares på selve indlæg.

Thinglink






Thinglink kan med fordele bruges til farvelære, f.eks. i rød-gul-grøn opgave og på denne måde få differentiering.

Thinglink

Differentiering i elevernes forudsætninger Gruppearbejde med Robert og Reidar

torsdag den 8. februar 2018

Opgave 1)
Nu skal vi prøve at lave en QR-kode som er relateret til vores fag.
Jeg har fundet en Youtube film om at lakere en fyldningsdør, derefter indsætte den oprettet QR-kode.
Jeg gik ind på goqr.me. Derefter valgte jeg hvilke type jeg vil oprette en qr-kode til. Derefter fandt jeg en youtube film, kopierede url, indsætte type og enter - download.

Vupti , så kom er en qr-kode :-)

Frem med mobil:


Nu kan jeg med denne video introducere eleverne, så de selv kan se en film. Dette kan man bruge til de elever som har behov for at gense filmen flere gange.
Videoen kan bruges efter teorien, hvor eleverne går ud på værkstedet, hvor de skal arbejde praktisk med opgaven.

Digital Læring: KOMMUNIKATIONSFORM: POLYFONISK (SOCIALKONSTRUKTIVISTISK E-LÆRINGSFORM)

Digital Læring: KOMMUNIKATIONSFORM: POLYFONISK (SOCIALKONSTRUKTIVISTISK E-LÆRINGSFORM)
I dag skulle vi analysere vha. den e-didaktiske overvejelsemodel.
Min gruppe fik tildelt: som var Rikke, Reidar, Robert og jeg.

Socialkonstruktivistisk e-læringsform.



Min gruppe fik Polyfoni.

Du kan se ovenfor var vi kom frem til.



torsdag den 1. februar 2018


Indlæg c)

 I det asynkrone forløb, blev det lidt anderledes end forventet, da jeg skulle forholde mig til den tidsforskel der var i forløbet. Samtidig var der en agenda man skulle forholde sig til. Dette lykkedes meget godt til at starte med. Der kom dog lidt IT-problemer, men blev hurtigt løst i samarbejde med min Peer.

 Samtidig oplevede jeg, at med de tanker jeg havde i sindet blev udarbejdet anderledes, da jeg fra min Peer´s svar fik forslag til hvordan jeg kunne løse problemet. Dette satte tankerne i en anden vej og på den måde blev jeg vejledt i en anden retning, jeg ellers havde tænkt mig.

 Når jeg læste min Peers blog fik jeg en anden idé til at kunne planlægge og tilrettelægge min undervisning. Dertil tænker jeg på Moodler-rummet som jeg vil studere lidt nærmere, da det indeholder så mange gode emner som kan være brugbart i min undervisning. Dette havde ikke være noget jeg selv ville have tænkt på, da jeg ikke kendte til det.

 I forberedelsen med at skulle skrive om læring i det asynkrone forløb, skulle jeg igen reflektere over læringen. Hvad er læring, hvornår sker der en læring, hvad virker og hvordan kan jeg bruge det i min egen praksis.

 Derfra til at skulle til at planlægge og tilrettelægge undervisning med brug af de digitale teknologier sætter det mange tanker i gang. Derfor syntes jeg at i forløbet har været godt at forløbet har været asynkront, da jeg efterfølgende skulle reflektere over indholdet af min egen blog. Jeg kunne skrive lidt og reflektere, skrive lidt mere osv. Dette har passet meget godt i mit forløb, ulempen har dog været, da jeg i opstarten var usikker på hvordan og hvorledes ikke kunne diskutere med mine medstuderende.


Indlæg b)

 Når jeg underviser eleverne i Ittens farvelære, bruger jeg PowerPoint til at illustrere de billeder jeg vil vise. Jeg vælger ikke at have for meget tekst, da jeg vil holde eleverne i fokus. Ved fra mig selv af at hvis underviseren ”bare” læser i op en lang ”smøre” bliver min koncentration væk over irritation af for meget tekst.

 Samtidig forklarer jeg noget genkendeligt som de kan relatere sig til, det kan for eksempel være brugen af farve til symbol mm.

 Jeg har overvejet at bruge Prezi, da programmet har mere dynamiske effekter og har lagt mærke til at eleverne bliver mere deltagende med spørgsmål mm. Ved ikke om det er effekterne der gør at de bliver mere aktive i undervisningen.

Hvis jeg skulle inddrage det digitale teknologi mere, kunne det som sagt være som min Peer foreslår. Bruge det i 3D. På denne måde kan det vække deres nysgerrighed og lysten til at medvirke i undervisningen. Det kan måske også få dem til at styrke deres konkurrence evne. Og når det hele er i spil, kan det måske få dem til at huske bedre, det de har lært.

 For at kunne fremstille materiale i 3D må jeg komme til kort, da det er langt fra min undervisning. Men da det digitale teknologier hele tiden fornyer sig, må vi som underviser også kigge i andre retninger. Eleverne udvikler sig meget hurtigt i det digitale, da deres omverden hele tiden fornyer sig og at de er meget hurtigere til at udveksle nyheder om det digitale med hinanden.

Indlæg a)

 Jeg har i mange år arbejdet som skolepraktik-instruktør i malerfaget, hvor jeg lærte lærlingene op i det praktiske og gøre dem klar til skoleopholdene. Som mesterlærerollen skulle jeg viderebringe håndværket og fagkundskaben og gøre dem klar til svendeprøven. Nu har jeg som ny ansat faglære fået en anden rolle, hvor jeg skal formidle det teoretiske del af faget til lærlingene og eleverne. Jeg underviser både elever på grundforløb og hovedforløb.

 I farvelæren som vi på skolen underviser i, skal de have bekendtskab med Johannes Ittens. Han er grundlæggeren for Ittens farvelære som vi anvender på skolen. Han har udviklet en 6 delte farvecirkel hvor der indgår Primær, Sekundære og tertiære farver. Med viden om Ittens farvelære, kan eleverne farvesætte og anvende de principper der er i teorien.



 På grundforløb kan jeg se de udfordringer som eleverne får, når de skal kunne forklare og beskrive farvecirklen. Da de er så nye i faget, har de det svært ved at huske, hvad de forskellige begreber hedder og hvorfor de har de navne. Dette gør at motivationen for at kunne huske de nye begreber ikke er til stede, men gør at de får svært ved at tilegne sig viden om farvelæren. Samtidig er de som nye elever i malerfaget, hvor de ikke lært hvordan man gebærder sig. Det vil sige at de ikke har kenskab til det sociale verden i malerfaget eller på værkstedet.

 Knud Illeris beskriver at målet med læring er at udvikle kompetencer. Dette opnås igennem en kombination af mening, som rater sig mod indholdsdimensionen. Det psykiske balance rater sig mod drivkraftsdimensionen. Endelig skal det integreres og det er så samspilsdimensionen. Bredden og dybden i denne form for læring modsvarer samfundets krav om læring som kompetenceudvikling.


 Grundforløbseleverne er det tydeligt at udfordring i Illeris tre dimensioner, da målet med læring er at udvikle deres kompetencer. Dette er kan være svært, når de ikke kan se mening med at lære farvecirklen. Når de ikke kan forstå indholdet i farvelæren, bliver de utrygge. De kommer derfor i ubalance. Samtidig skal det integreres og når alle tre dimensioner ikke er til stede kan de have svært ved at lære farvelæren. På værkstedet og i de andre elevers nærvær, kan det enten give sig i udtryk som "stille" elever som ikke siger så meget, eller det modsatte "støjende" elever som forstyrre læringsrummet.

 På hovedforløb har de også de samme udfordringer, da farvelæren skal beskrives med de fagspecifikke ord og at der i undervisningen også indgår farvepsykologi. De skal derfor beskrive hvorfor de har valgt de farver i forhold til hvilke princip og hvordan påvirker farverne i forhold til farvesætning. Selv om eleverne får overskridende læring, er der stadigvæk udfordringer. Deres motivation er høj lige i starten af forløbet, men falder hurtigt. Samtidig har de deres mestre som forventer en del af dem, imens de er på skoleophold.

Blog 1

Kontekst Baggrund Jeg blev uddannet som bygningsmaler i 1999 og arbejdede som svend i en del år. I den tid havde jeg en del lærli...